Stillingsopslag: Vært/værtinde til udlejninger

Serviceminded deltids-medarbejder søges til udlejninger og øvrig administration.

Døveforeningens ejendom i Brohusgade 17 er et af Danmarks største tegnsprogsmiljøer. Huset får dagligt besøg af både døve og hørende medlemmer, lejere og gæster. Døveforeningen udlejer to fine selskabslokaler, Søjlesalen og Festsalen.

Vi har i den sidste tid fået ekstra travlt. Derfor søger vi en smilende og serviceminded administrativ/praktisk koordinator. Du har et godt overblik og har lyst til at stå for vores udlejninger og alt hvad der hører til.

Jobbet er primært af administrativ karakter, men rummer også praktiske elementer i samarbejde med vores praktiske medarbejder. Derfor skal du nyde denne vekselvirkning mellem at sidde på kontoret og være rundt omkring i huset for at sikre at alt i vores gamle hus er ordentligt, pænt og præsentabelt.

Dine opgaver

  • Mails/sms’er/opkald vedr. udlejning
  • Tage imod lejere, fremvisning og nøgler
  • Koordinere nattevagter, ekstra rengøring og servicepersonale
  • Sende fakturaer/kreditnotaer
  • Rengøring mellem udlejninger – efter behov
  • Opsætning/nedtagning af borde/stole, bordopdækning, drikkevarer – efter behov
  • Holde styr på inventar og indkøb
  • Øvrige praktiske/administrative opgaver i huset

Dig som person:

  • Smilende, selvkørende og pligtopfyldende
  • Du kan tegnsprog eller er frisk på at lære det omgående
  • Du kan planlægge selvstændigt fra A-Z
  • Du har flair for IT og et godt dansk skriftssprog

Stillingen er en deltidsstilling på 20-25 timer om ugen med mulighed for at udbygge med ekstra vagter i forbindelse med udlejningerne – eksempelvis nattevagt, servering og opvask. Til at starte med er stillingen tidsbegrænset til og med december 2023, med mulighed for forlængelse.

Frist for indsendelse af ansøgning: Fredag den 30. september 2022 kl. 12:00
Jobsamtaler afholdes i Brohusgade 17 tirsdag den 4. oktober 2022
Ansættelse startdato: Hurtigst muligt

Brug for mere info om stillingen?
Kontakt Mette Bertelsen, daglig leder – mbb@df1866.dk

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedste oplevelse.