Så har vi opdateret priserne for at leje Søjlesalen og Festsalen – eller begge lokaler. De nye priser gælder fra den 1. januar 2023.
Som alle ved, har vi i disse tider en historisk høj inflation. Priserne på energi er steget, og det samme med byggematerialer, udgifter til håndværkere og reservedele.
Vi har valgt en prisstigning på 8% – vi har valgt ikke at følge den seneste prisstigning, som ligger på 11% fra oktober 2021 til oktober 2022.
Vi skal nemlig sikre en balance mellem at sikre, at foreningen ikke taber penge, og så at sikre, at vores lejere fortsat har lyst til at leje lokalerne. Alle vores aktiviteter er non-profit, og overskud bruges til at vedligeholde og drifte foreningens ejendom.
Som sædvanlig får du 50% rabat på lejeprisen, hvis du er medlem hos Døveforeningen af 1866 – og du skal have været medlem af foreningen i mindst to år.
Vores tilknyttede foreninger får ligeledes 50% på lejeprisen til deres foreningsarrangementer.
Du skal være velkommen til at kontakte administrationen for at leje vores lokaler – vi vil med glæde hjælpe dig med at afholde dit næste arrangement.