Præsentation af ny medarbejder i Café 17

Det er os en stor glæde at kunne præsentere Marie, der som vores nye café-medarbejder kommer til at tage imod alle vores medlemmer og gæster i Café 17 i stueetagen.

Hun starter onsdag den 1. november.

Marie skal arbejde 15 timer om ugen med primær ansvar for driften af café 17. Hun står for at sælge mad, drikke , ordne mødeforplejning, kontrollere og bestille mad og drikkevarer og opdatere varelager.

Det gør hun ikke alene, men i godt selskab med vores frivillige, som fortsat kommer til at være vigtige for cafeen.

Marie har allerede spændende erfaring med cafedrift i sit tidligere job hos det døveledede Ziryab tapasbar i Barcelona, hvor hun stod for baren.

Marie supplerer husets øvrige personale som består af Carsten (rengøring, vedligeholdelse og varelager), André (udlejning af selskabslokaler og koordinering af personale/frivillige) og Mette (ledelse, økonomi og ejendomsdrift)

Vi glæder os og håber I tager godt imod Marie.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedste oplevelse.