Historie
Verdens ældste eksisterende døveforening
Kilde: Brohusgade 17, "100 år – fra alderdomshjem til kulturhus" af Erik Vording, Lene Ravn og Doris Vogel
Døve var begyndt at holde sammenkomster på skrædderværkstedet på det Kgl. Døvstummeinstitut.
Foreningen blev stiftet den 18. november 1866 af syv døve mænd under en festmiddag på den nu nedlagte Store Vibenhus Kro.
Efter stiftelsen, begyndte foreningen at arrangere sammenkomster forskellige steder i København, også i private hjem. Foreningens kasserer, F. Schultz, gik endda så vidt, at han for medlemmernes
skyld flyttede til en større lejlighed, så foreningen kunne holde sammenkomster hjemme hos ham.
I 1894 fremkom der for første gang et alvorligt ment ønske om et eget døvehus til foreningen. Der blev oprettet en komité med prominente personer fra døveverdenen, såvel hørende som døve.
Takket være forstanderinden for den lille døvstummeanstalt i Rosenvænget, Frk. C. A. Mathiesen, kom foreningen i kontakt med en af hovedstadens store håndværksmestre, murermester Albert Nicolaj Schioldann, der med stor begejstring bidrog til indsamlingen, forhandlingerne og bygningen af ejendommen.
Med den samlede indsats lykkedes det komiteen at skaffe kapital nok til bygningen af det, der i dag er huset i Brohusgade 17.
Efter nogen tids søgen, fandt foreningen en grund i Brohusgade på Nørrebro i København. Grunden var ca. 1400 kvadrater stor (556 m2) og kostede 8 kr. pr. alen.
Lørdag den 29. januar 1898 blev ejendommen indviet ved komitéens formand, direktør for de kgl. Døvestummeinstitutter, Gehejmeetatsraad Carl Goos.
Fra den spæde begyndelse i 1866 voksede udbredelsen af døveforeninger sig landet over til et kraftfuldt træ, her ved 50 års jubilæet. I 1935 blev Danske Døves Landsforbund selvstændigt.